Beredskabsdag: Hvad gør du, når strømmen går?
Beredskabsdag: Hvad nu, hvis strømmen går?
Hvordan står vi sammen, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund?
Få en helt særlig oplevelse med Beredskabsdag på Langå Bibliotek onsdag 28. oktober 2026 - en inspirerende dag med oplevelser, aktiviteter, konkrete råd og samtaler om beredskab.
Dagen er for hele familien, og alt er gratis.
Uanset om du er nysgerrig på, hvordan du kan klare dig i en krisesituation, gerne vil lære nye færdigheder eller bare har lyst til en dag med familien, er du meget velkommen til Beredskabsdagen på Langå Bibliotek.
Beredskab handler nemlig ikke kun om dåsemad, vand på flasker og batterier, men lige så meget om, hvordan vi er rustet som samfund mentalt, socialt og kulturelt.
Prøv et professionelt styret Escape Room, kom tæt på brandbiler, politibiler og ambulancer, mød deltagerne fra DR's nye program "Når alt slukker" og meget, meget mere.
Få inspiration og ny viden på Beredskabsdag på Langå Bibliotek onsdag 28. oktober 2026.
DAGENS PROGRAM:
14.00-14.30 Åbningstale v. Borgmester Rosa Lykke Yde og fællessang
14.30-17.00 Kom tæt på beredskabet i Langå
14.30-17.00 Mød lokale foreninger og aktører
14.30-17.00 Quiz, kage, leg og krea for børn og voksne
14.30-19.00 Escape Room
15.30-16.00 Foredrag med journalister fra "DR Verificerer" - Bliv digitalt beredt
16.00-17.00 Fællessang i Byrådssalen v. Niels Martin Lasthein
16.30-18.00 Guidet fælleslæsning: Når verden vakler
17.30-19.00 Foredrag: Da min oldefar ændrede historiens gang
19.00-20.30 Talk om DR´s program: ”Når alt slukker”
Alle arrangementer er gratis, men vær obs på at nogle af arrangementerne kræver tilmelding. Det vil fremgå under de enkelte arrangementer nedenfor.
Fakta om Beredskabsdagen
- Bag ”Sammen om beredskab” står DR, bibliotekerne, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og den almennyttige uddelende forening Østifterne. Partnerskabet gennemfører 20 gratis beredskabsdage på biblioteker og kulturhuse over hele Danmark. Projektet er en del af DR's temasatsning om beredskab og bringer samtalen ud i hele landet gennem lokale arrangementer.
- Beredskabsdagene inviterer borgere til at mødes, få ny viden, deltage i samtaler og prøve kræfter med beredskab gennem praktiske aktiviteter. Der er fokus på beredskab i et bredere perspektiv – ikke kun som noget praktisk, men også som noget socialt, mentalt og kulturelt: hvordan vi forstår kriser, taler om dem og hjælper hinanden, når hverdagen bliver udfordret.